VORES SERVICES
Hos TPE tilbyder vi alt indenfor ledelse, styring og rådgivning i forbindelse med dit byggeprojekt.
Vi har specialiseret os i de særligt komplicerede projekter, og har nøje udarbejdede arbejdsformer, der gør det muligt for os at sætte ind i et hvilket som helst stadie af projektet. Uanset om du har brug for os i planlægningsfasen, under det velkørende projekt, eller hvis det er gået skævt, så er vi klar til at overtage ansvaret for, at projektet kommer i mål med succes.
Internt, og i samarbejde med vores samarbejdspartnere, har vi udviklet en række unikke værktøjer og metoder indenfor projekt- og projekteringsledelse, der gør os i stand til eksekvere succesfulde projekter. Men at komme godt i mål er for os ikke et succeskriterium i sig selv. Vejen dertil skal også være bygget op omkring et godt samarbejde og en taktisk udførelse. Derfor er ærlighed og gennemsigtighed nøgleord i vores måde at arbejde på.
Læs mere om vores specifikke services herunder.
![](https://static.wixstatic.com/media/96d180_943d96fd4b124fb3be7557d824e7870d~mv2.jpg/v1/fill/w_980,h_331,al_c,q_80,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/96d180_943d96fd4b124fb3be7557d824e7870d~mv2.jpg)
Your TACTICAL partner in PROJECT EXECUTION
![Architect Checking Plans_edited_edited.jpg](https://static.wixstatic.com/media/96d180_0d41949f58aa4c319d09c8e0b99f88cc~mv2.jpg/v1/crop/x_529,y_0,w_2343,h_2268/fill/w_319,h_309,al_c,q_80,usm_0.66_1.00_0.01,enc_avif,quality_auto/Architect%20Checking%20Plans_edited_edited.jpg)
TAKTISK PROJEKTLEDELSE
Hos TPE tilbyder vi en unik tankegang og metode indenfor projektledelse, der gør projektet klar til den fysiske gennemførelse af byggeriet.
Vi kalder det taktisk projekteksekvering.
Det er ikke ualmindeligt at bygherrerådgivere tænker strategisk, og at fagligheden i projekter koncentrerer sig omkring netop strategi. Strategi er en vigtig brik, men vores klare oplevelse er, at der ikke er brug for mere strategi for at kunne komme godt i mål med projekterne – der er brug for taktik.
Branchen manglede et firma med fokus på taktisk projektrådgivning og med erfaring og kompetencer i højsædet.
Derfor startede vi TPE Consulting Group.
Med taktisk projektledelse tager vi fagligheden til et nyt niveau. Vi inkorporerer den taktiske hands-on tankegang helt fra planlægningsfasen, og har den med i alle aspekter, når vi leder eller rådgiver projektet.
Vores erfaring er, at vores taktiske tilgang skaber et konkret overblik, klarhed og gennemsigtighed, og med det bliver udførelsen af projektet både realistisk, rar at være en del og succesfuld.
RISIKOVURDERING / ÆRLIG RÅDGIVNING
Ofte ender et byggeri med gennemprøvede, simple konstruktioner, simpel økonomi og lav risikoprofil pludselig som et høj-risiko projekt.
Årsagen er typisk manglende overblik og forudsigelighed, og vores hovedmål da vi startede TPE Consulting Group var og er fortsat at udskifte de gamle traditioner med nye. Det gør vi blandt andet ved at indføre taktisk hands-on projektledelse og ved at udføre en grundig, professionel risikovurdering.
Vores analyser beror på vurdering af alt fra økonomiske, tidsmæssige og organisationsmæssige risici. Vi er eksperter i at identificere problemer i et projekt, og vi tør sige sandheden – også selvom den gør ondt.
Vores opfattelse er, at følger man i andres fodspor, ender man det samme sted. Sagt anderledes: vi gør ikke som de andre, og derved opnår vi, at vores kunder ikke ender i de samme kendte problemer.
KONTRAKT- OG ØKONOMISTYRING
Økonomi er både den styrende og begrænsende faktor for innovation og udvikling.
Hvis man ikke har mod til at foretage ændringer og investeringer (økonomisk og fagligt), kan man ikke ændre kulturen og traditionerne. Vi oplever, at der kan opnås mange fordele ved at tænke anderledes. Helt konkret kan man med professionel og erfaringsbaseret kontrakt- og økonomistyring eksempelvis:
-
Øge kvaliteten ved at nedsætte alvorlige fejl og mangler med 25 til 45 %.
-
Reducere ”hundeslagsmålene” i projekterne og dermed omkostninger til advokater (som ofte overstiger udbedringsomkostningerne).
-
Nedsætte økonomien pr. m² mærkbart.
-
Skabe bedre samklang mellem kontraktparterne og lettere afstemme ønsker og forventninger.
Vi arbejder i TPE med økonomiske modeller og faste kontraktuelle metoder, der sikrer realistiske og overskuelige budgetter, samt entydige og opnåelige kontrakter.
PROJEKTSCREENING
Takket være vores samarbejde med Horten og Marsh kan vi tilbyde en helt unik pakkeløsning for kvalitetssikring af byggeprojekter.
Pakkeløsningen omfatter en screening af byggesagens:
-
Organisation og kompetencer
-
Tid, økonomi og kvalitet
-
Byggelogistik og processer
-
Udbudsmateriale og kontraktgrundlag
Organisation og kompetencer
Screeningen omfatter en indledende vurdering af deltagerne i det team, som sammen skal løfte og gennemføre
byggeriet, herunder repræsentanter for bygherren, entreprenøren, arkitekten, ingeniøren mv.
Screeningen omfatter herudover en samarbejdsanalyse, som har til formål at vurdere, om teamet er i besiddelse
af de relevante personlige, kommunikative og adfærdsmæssige kompetencer og samarbejdsevner, som skal
være til stede for at parterne kan etablere et solidt og forpligtende samarbejde om det konkrete byggeprojekt.
Samarbejdsanalysen vil afdække, om hver enkelt deltager i teamet i mindset og adfærd må antages at kunne
efterleve og understøtte de processer, systemer samt ledelsesstrukturer, som man har valgt med henblik
på at styre byggeprojektet i mål.
Tid, økonomi og kvalitet
​​Screeningen omfatter en taktisk og strategisk vurdering af tidsplanen for byggeprojektet, herunder en analyse
af den planlagte opgave- og ansvarsfordeling samt en vurdering af sandsynligheden for, at byggeriet kan
afleveres rettidigt.
Formålet med kvalitetsscreeningen af de økonomiske forhold er at analysere projektets overordnede
målsætninger og identificere kritiske succesfaktorer i forhold til den nuværende situation samt give en vurdering
af sandsynligheden for, at byggeriet kan gennemføres indenfor den oprindelige budgetramme eller, om der er
behov for at foretage justeringer i de økonomiske forudsætninger.
​
Byggelogistik og processer
​​Screeningen omfatter en gennemgang af tegningsmateriale og tekniske beskrivelser med henblik på at konstatere, om projektet er byggeparat.
I forbindelse med planlægningen af byggeprojektet vil der typisk være behov for teknisk bistand eller faglig sparring i forhold til projektets overordnede rammer og processer, herunder med hensyn til identificering og fastlæggelse af behov, succesfaktorer, risici mv.
Kvalitetsscreeningen giver et overblik over projektets faser og forudsætningerne for gennemførelse af et bæredygtigt projekt.
Udbudsmateriale og kontraktgrundlag
Et godt og gennemarbejdet udbudsmateriale og kontraktgrundlag er grundlæggende forudsætninger for, at bygherren får de ønskede løsninger til rette tid, pris, kvalitet og mængde.
Kvalitetsscreeningen fungerer som en indikator for den juridiske kvalitet af udbudsmaterialet og kontrakten og indeholder en vurdering af, om der er behov for at foretage justeringer i materialet. Vurderingen omfatter ikke en fuldstændig gennemgang af kontraktgrundlaget, men slår ned på de dele af
materialet, hvor vi typisk finder de mest graverende fejl, som kan få store konsekvenser for såvel udbudsprocessen som for kontrakten, og som kan medføre krav om erstatning fra forbigåede entreprenører og ekstrakrav fra entreprenøren under gennemførelse af byggeprojektet. Kvalitetsscreeningen af de juridiske rammer for byggeprojektet forebygger dermed konflikter.